(+45) 87 33 19 00 [email protected]

Til frivillige

 

 

Bliv frivillig på Stefanshjemmet

Carl Nielsens Vej 2
8000 Aarhus C
www.stefanshjemmet.dk

Ring for info, samtale eller besøg på
tlf.nr. 87 33 19 00

Spørg efter frivilligkoordinator Vagn Svenne Jensen

Du gør en kæmpe forskel som frivillig.

Har du overskud til andre i din fritid? Nyder du glæden ved at hjælpe andre? Personlig udvikling? Har du lyst til en meningsfuld fritid?  Og til at møde andre mennesker? 

Svarer du ”ja” til ovennævnte spørgsmål, så er du måske den næste frivillige på Stefanshjemmet? Stefanshjemmet er et socialpædagogisk botilbud (SEL §83-85) og aktivitetscenter (SEL §103 og 104) for mennesker, der har et fysisk handicap og/eller har pådraget sig en hjerneskade. 

På Stefanshjemmet kan du blive tilknyttet som frivillig på flere måder.

Enhver hjælp som frivillig er unik og med til at give livet på Stefanshjemmet indhold.

Herunder kan du læse om hvad du kan lave som frivillig på Stefanshjemmet.

De sidste par år har Stefanshjemmet været heldige at have ca. 30 frivillige tilknyttet på årsbasis, og sikke en forskel det har betydet for rigtig mange.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Frivilligaktiviteter på Stefanshjemmet:

Besøgsven

Spred glæde hos et andet menneske

Som besøgsven er du tilknyttet en beboer, og kan gøre en forskel ved bl.a. at gå ture sammen i det smukke nærområde, som omkranser Stefanshjemmet.

Tidligere som nuværende besøgsvenner har valgt at læse breve, ugeblade eller bøger op for en beboer, hækle, strikke, male eller lave andre kreative ting sammen med beboeren.

Det kan også ”bare” være almindelig hygge som snak, lytte til musik, se lidt tv sammen.

Er du lyttende og interesseret, så får du hurtig skabt ”rummet” for et tillidsfuldt venskab.

Noget af det vigtigste er at du er rimelig stabil, for du bliver helt sikkert et af højdepunkterne i beboerens liv.

Tiden hos beboeren kan variere meget.

Den maximale tid styrer du som frivillig selvfølgelig helt og holdent. Det er jo din fritid du så flot giver af. Nogle beboere kan være trætte allerede efter en halv time, mens andre har kræfter til en time eller mere. Der er jo stor forskel på hvordan beboernes udfordringer er. Her er det vigtigt at forstå, at for ham der måske ”kun” holder til 30 min, for ham kan dagens møde med dig akkurat som for ham der kan holde til mere, være ugens eller månedens absolutte højdepunkt.

Event frivillig

Som frivillig til arrangementerne på Stefanshjemmet er du med til at skabe en ro og dermed også glæde hos beboerne der deltager. 

Stefanshjemmet afholder forskellige arrangementer i løbet af et år.

Af faste arrangementer kan nævnes:

Sankt Hans festen d. 23. juni.

  • Her består hjælpen f.eks. i at stå i boder med grillpølser, øl og vand.

Passe bålsteder, stille op og rydde op.

Sommerfesten den 3. onsdag i august.

  • Her består hjælpen i at stille borde, stole og grill frem.

Passe grillen, salg af øl og vand.

Oprydning.

Mortens aften festen d. 10. november.

  • Her består hjælpen hovedsageligt i at servicere beboerne og gæsterne under festen, dække borde, servere maden, vin, øl og vand.

Oprydning.

Øvrige arrangementer:

  • Det kan f.eks. være musikarrangementer i fællesrummet.
  • Ture til bålhytten i skoven, hvor beboerne godt kan bruge en arm at støtte sig op af, eller til at skubbe/styre kørestolen.
  • Helligdagsarrangementer som påske, pinse og jul.

Uanset om du har tiden til at hjælpe til under hele eller halvdelen af arrangementet vil du være hjertelig velkommen.

Besøgshund

Som hundeekvipage (hundeejer og hund) er I med til at sprede en helt speciel glæde. I samme øjeblik I træder ind i lokalet, og din hund logrer med halen og beboeren får øje på Jer, så vil I ofte opleve, at tiden og alt andet nærmest står stille. Beboerens fokus vil være rettet noget nær 100% på din hund, og for et øjeblik vil hverdagens udfordringer være glemt. Vi på Stefanshjemmet har flere gange oplevet, at være tilskuer til mange fantastiske øjeblikke mellem beboer og hundeekvipage, og set den flotte forskel I gør.

Tiden hos beboeren kan være meget forskellig. Den maximale tid styrer du som hundeejer selvfølgelig helt og holdent. Det er jo din fritid du så flot giver af. Nogle beboere kan være trætte allerede efter en halv time, mens andre har kræfter til en time eller mere. Der er jo stor forskel på hvordan beboerens udfordringer er. Her er det vigtigt at forstå, at for hende der måske ”kun” holder til 30 min, for hende kan dagens møde med Jer, akkurat som for hende der kan holde til mere, være ugens eller månedens absolutte højdepunkt.

Herunder kan du kontakte frivilligkoordinatoren, hvis du har lyst til at blive frivillig på Stefanshjemmet, eller har spørgsmål til det:

Køn

7 + 13 =