Sankthansfesten 2025

Sankthans 2025 

Sikke en dejlig aften. Dagen startede med nogle hæftige regnskyl, og der kom flere planer i spil for aftenen. Vi startede med at være inde i AC-lokalerne, hvor der blev budt velkommen af forstander Polly Dutschke, som senere også holdt en rigtig god båltale.

Ved det smukke flygel, som vi fik foræret af Salling fondene sad en ligeså smuk mand; Morten “fys” og underholdt med de bedste sange og numre, som var de bestilt til arrangementet. Vi sang også fællessange og der var en dejlig stemning i hele rummet. 

Vi tænkte af vi snildt kunne være i rummet, men vi må nok indrømme, at vi sad nok lidt tæt Til trods for det tog beboere, pårørende, personale og frivillige det med det aller bedste humør, og så blev det alligevel den bedste fest.

De nye lokaler og en aften som denne er jo helt fantastisk. De store vinduespartier der går helt ned til gulvet, de gør at selv om vi sad indenfor, så føltes det som at vi var en del af haven, træerne og bålfadene der brændte lige udenfor. En dejlig følelse, som man ikke altid lige tænker over i dagligdagen, men det gør den ikke mindre fantastisk.

De mange frivillige, som gang på gang sttter op om vores arrangementer stillede borde og stole op, og nogle hentede pølser og brød i køkkenet, og stod og grillede dem ude i rygeskuret, og andre frivillige hentede dem ind til gæsterne når de var klar. Andre frivillige stod i vores bar og solgte øl, vand og kaffe og kage.  

Alle var super søde til at vise hensyn, og god tålmodighed, og ja… smilene fyldte rummene rigtig godt den aften.

Maja og Polly var klar på at synge for ved fællessangene, og det kan i den grad også. Fællessange k a n bare noget, og de kommer virkelig til sin ret, når nogen melder sig til at synge for. 

Da vi nærmede os kl. 20.00 og bålet skulle tændes, der var regnen afløst af lidt solskin og tørvejr, som var det bestilt. Her fik Maja tændt godt op i bålet, og Morten “fys” havde taget guitaren med under armen, og spillede Midsommervisen, hvor Polly også sang for. Jeg tror rent faktisk at det var en af de smukkeste versioner vi har sunget af Midsommervisen, hvilket også kunne ses og høres af de små film der blev optaget.

Inge Lise blev siddende ude ved bålet helt til det slukkede, og sagde “at sådanne aftener måtte gerne blive ved i det uendelige”. Smukkere kan en god aften vel ikke beskrives.

                                                                       /SJ